Alle børn skal opleve kultur

KULTURPAKKEN er Høje-Taastrups kulturinstitutioners kulturtilbud til kommunens gymnasium, skoler og daginstitutioner i deres arbejde med børn og unge.

I Høje-Taastrup har vi en ambition om, at alle borgere har mulighed for at skabe sig et godt og aktivt liv. Med til et aktivt liv hører naturligvis en dynamisk og ambitiøs kulturpolitik, der engagerer, eksperimenterer, udvikler og giver alle mulighed for unikke oplevelser.

Musik, teater, litteratur, dans, udstillinger og foredrag er med til at udvide vores horisont og til at give os nogle meningsfulde oplevelser. Kultur er med til at binde os sammen som mennesker og til at give os en fælles forståelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

 

KULTUREN EN DEL AF OPVÆKST OG UDVIKLING

Kulturinstitutionerne i Høje-Taastrup har investeret massivt i denne kulturpakke, så det bliver nemt at bruge kunst og kultur af højeste kvalitet i undervisningen og udviklingen af børn og unge.

Med tanke på principperne om åben skole, fremtidens skole og kommunens fokus på udviklingen af fremtidens kompetencer, inviterer kulturinstitutionerne indenfor til engagerende og fascinerende oplevelser. Alle forløbene har fokus på at give børnene og de unge en aktiv rolle ud fra principperne om samarbejde, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning.