-
11.dec. '24
- Mungo Park -Tronfølger
Efter succesforestillingen SOM BRØDRE er Alexander Mayah Larsen nu tilbage med en ny ærlig og poetisk forestilling baseret på virkelige hændelser.
En ung mand har ikke set sin far i snart 8 år. Ikke siden hans far rejste tilbage til Iran og efterlod sine to sønner. Den ældste søn var ellers kørt i stilling til at føre familien videre, men da han ender i fængsel, må den unge mand, som den næste i rækken træde til. Men kan man føre en arv videre, hvis man ikke kan forlige sig med dens kultur?
I Tronfølger undersøger den unge mand sin fars liv og opvækst i Iran. Han forsøger at finde vej gennem de mange versioner af historier, hans far og mor har fortalt.
Undervejs møder han farens frygt for at besvare de mange spørgsmål, der melder sig. Hvordan gik hans far fra at være et forbillede til at ende som tavs og indebrændt? Hvorfor flyttede han tilbage til det land, som han af politiske årsager flygtede fra i 1980’erne? Hvordan finder den unge mand håb, både for sig selv og for det land hans far kommer fra? Og hvad hvis jagten på sandheden får fatale konsekvenser?
Medvirkende: Alexander Mayah Larsen & live-musiker Nanna-Karina Schleimann
Idé & manuskript: Alexander Mayah Larsen
Instruktion: Thomas Hwan
Scenografisk konsulent: Frederikke Dalum
Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech
Lysdesign: Casper Døi
Lyddesign: Emil Sebastian Bøll
Komponist: Nanna-Karina Schleimann
Forestillingen henvender til unge fra 8. klasse.
Se mere om Mungo Park på www.mungopark.dk
Taastrup Teater & Musikhus |
Kulturhusene |
Taastrup Teater & Musikhus |
Kulturhusene |