-
25.okt. '23
- Sommerhuset
På toppen af en klit ligger et sommerhus. Det er i overhængende fare for at styrte i havet, for nedenunder huset æder Vesterhavet løs af klinten, år for år, bølge for bølge.
SOMMERHUSET er titlen og rammen om en ny forestilling i Opgang2 Turnéteater.
Et sommerhus forbindes oftest med noget rart: Ferie, afslapning, nærvær og familie. Men i denne forestilling er sommerhuset et midlertidigt anbringelsessted for en ung "troublemaker" og de to pædagoger, der er omkring ham.
Sommerhuset er et venteværelse i Ingenmandsland. Omsorg, nærvær og kærlighed udøves med professionel distance. Der er hele tiden hårfine grænser, der ikke må overskrides, og mens ventetiden går, slår bølgerne mod klinten igen og igen...
Sommerhuset er en teaterthriller om magt og afmagt og tegner et portræt af en ung mand, der altid er ballade med. Èn af dem, som tænder af og altid har gjort det, og som mange unge kan se sig selv eller en ven i. Èn af dem, der godt ved, hvad der rigtigt og forkert, men hvor temperamentet stikker af – igen og igen.
Sommerhuset rejser eksistentielle spørgsmål til en hverdag, mange helt almindelige unge befinder sig i, hvor ensomhed, udenforskab og desperation tegner virkeligheden. En virkelighed, hvor den enkelte kan føle sig bragt i og fastlåst i kasser, klasser og rammer, der ikke passer.
Forestillingen rejser også en debat omkring, hvordan vi som samfund forsøger at håndtere unge, der er anderledes og ikke passer ind.
medvirkende
Skrevet og instrueret af Reumertvinder Pia Marcussen.
Manuskrift og Instruktion Medvirkende: Pia Marcussen, Stinne Henriksen, Malte Joe Frid-Nielsen og Michael Fynne
Komponist Scenograft: Ingeline Lautrup Holsteen Jessen
Dramaturg: Lise Ørskov
Lysdesign: Anders Kjems
Taastrup Teater & Musikhus |
Kulturhusene |
Taastrup Teater & Musikhus |
Kulturhusene |