-
20.nov. '24
- Ravneklør
Workshop i creative writing med udgangspunkt i YA-romanen Ravnekløer
RAVNEKLØER er en young adult-roman om de dramaer, der kan gemme sig på en helt almindelig villavej i Vanløse. En stærk og humoristisk coming of age-fortælling om at finde sig selv, når livet er i frit fald. Bogen viser, hvor svært det kan være for en ung at gennemskue, når voksne manipulerer med dem, udøver skjult psykisk vold og overser den unge.
Workshop i creative writing med udgangspunkt i Ravnekløer tager afsnit i en scene, hvor den unge hovedperson Alba er til fødselsdagsmiddag hos farens nye kæreste Merete, og hvor Alba føler sig stærkt manipuleret og overset af de voksne. Forfatteren læser op fra scenen, mundtligt taler eleverne i små grupper om deres oplevelser omkring manipulation fra voksne, og herfra henter vi inspiration til deres individuelle skriveøvelser.
Eleverne lærer at bygge en scene op ved først at skrive en dialog, herefter brodere lidt situation ind, dernæst indsætte regibemærkninger, og endelig variere sproget. Eleverne ender med at have skrevet en scene fra en familiemiddag, der viser skjult manipulation.
Dagens bedste spørgsmål til forfatteren vinder et eksemplar af Ravnekløer.
Læs om bogen: https://www.jahnstory.dk/ravnekler
Forberedelse til læreren
Bogen findes desværre ikke som klassesæt hos CFU. Men den kan læses eller lyttes til på Ravnekløer | eReolen
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis I har læst lidt af eller hele bogen inden arrangementet.
Medbring PC´er
Hvis muligt må I meget gerne medbringe PC´er, så eleverne kan arbejde i mindre grupper med selve skriveøvelsen. Alternativt råder biblioteket over nogle Ipads med skriveprogrammet Pages. Der kan også skrives i hånden.
Hedehusene Bibliotek |
Høje-Taastrup Bibliotekerne |
Hedehusene Bibliotek |
Høje-Taastrup Bibliotekerne |