-
Efter aftale
- Beboelseskunst & Det Poetiske Selv
I workshoppen ‘Beboelseskunst & Det Poetiske Selv’ inviterer vi en
klasse ind i det kunstneriske total-univers Sisters Hope Home. I
dette poetiske univers udforsker performancegruppen, Sisters Hope,
over 5 år en mere sanselige tilgang til vores væren, samværen og
læring.
Sisters Hope Home er et såkaldt immersivt beboelses-kunstværk. En ny type af kunst, hvor publikum ikke blot betragter kunsten udefra, men
får mulighed for at bo inde i kunsten. Tankerne bag og intentionerne
med denne type af immersiv beboelseskunst vil blive udfoldet for
eleverne undervejs i workshoppen. Fokuset er på en mere sanselig og
poetisk tilgang til læring og eleverne vil få mulighed for at
afprøve universet på egen krop gennem gruppens Poetiske Selv-øvelse, hvor eleverne (gennem et drømmerejse-lignende forløb) inviteres til at møde og navngive deres indre poetiske og sanselige potentiale.
Program
Varighed 2 timer
10.00 – 10.30: Ankomst ind i den performative ramme
10.30 – 11.00: Rundvisning og introduktion til Sisters Hope Home
ink. tanker om beboelseskunst.
11.00 – 12.00: Poetisk Selv-øvelse
Praktisk info:
Kapacitet: max 25 elever
Pris: Gratis for skoler og uddannelsesinstitutioner i Høje-Taastrup
Kommune
Ledige datoer: 12.01, 16.02, 23.03, 20.04 & 07.06.
Tilmelding: Tilmeld jeres klasse ved at skrive til
nikolaj@sistershope.dk
Flere informationer: www.sistershope.dk
Varighed: | 2-3 timer |
Charlottegårdsvej 1A 2640 Hedehusene |
Kulturhusene |
Charlottegårdsvej 1A 2640 Hedehusene |
Kulturhusene |