-
Efter aftale
- Naturens farver – plantetryk på papir
Har man haft farverigt tøj i gamle dage? Og hvad for nogen farver kan man egentlig finde i den Danske natur? Kom på Kroppedal Museum og prøv kræfter med selv at farve med planter fra den danske natur.
I forløbet Naturens Farver arbejder vi med den direkte metode, hvor vi selv går ud, indsamler og farver med planter fra den danske natur. Vi vil også dykke ned i, hvordan mennesker historisk har brugt plantefarver til at farve tøj, og hvordan farver kunne signalere en persons status eller formue, afhængigt af hvilken farve deres tøj havde. Eleverne vil få indsigt i, hvordan tøj blev farvet i gamle dage, og de vil selv få mulighed for at prøve kræfter med to forskellige plantefarver på papir.
Fag: Billedkunst, naturfag, håndværk og design, historie
Måneder det kan bookes: Marts, april, maj, juni, august, september og oktober
Målgruppe: 4. klasse
Kroppedal Museum |
|
Kroppedal Museum |
|