-
01.nov. '22
- Hjertebank
HJERTEBANK
NÅR MAN ER FORELSKET, BANKER ENS HJERTE. VILDT OG VOLDSOMT. NOGEN GANGE SÅ HÅRDT, AT DET KAN GIVE BÅDE SKRAMMER OG BLÅ MÆRKER.
I tredje del af OPGANG2 TURNÉTEATERs Hjerte Rimer på Smerte trilogi (der tæller 4 EVER og ROTTWEILER) slås der ned på den romantiske kærlighed, når en usikker ung mand får det helt perfekte match på en datingapp. Det første store crush og det på en pige han ikke har mødt… endnu. Superlike med tre store blinkende hjerter.
Undervejs til deres første møde, står hans telefon af og han er pludselige fanget i sit eget selskab, på vej til en date med drømmepigen han ikke ved hvem er eller hvordan ser ud - udover alt det han har set i sine drømme.
Uden forbindelse til omverdenen udspiller han potentielle scenarier i sit hoved for deres første møde og når tankerne får frit løb og hjertet banker, kan det gå både frygtelig godt og frygtelig galt.
Usikker og uden den elektroniske livline påvirkes han af medpassagererne i bussen og verden der suser forbi udenfor ud. I eventyr skal helten besejre drager og trolde for at vinde prinsessen. Her er udfordringen alene alle hans indre dæmoner.
Håb, frygt og hjertebank - alt det der følger med den store kærlighed.
HJERTEBANK er af holdet bag 4EVER og ROTTWEILER; Pia Marcussen, Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen.
Manuskript og instruktion: Pia Marcussen
Medvirkende: Chadi Abdul-Karim, Nikolaj Rosengreen
Komponist: Nikolaj Rosengreen
Scenograf: Ingeline Lautrup Holsteen Jessen
Dramaturg: Lise Ørskov
Iscenesættelse: Pia Marcussen, Chadi Abdul-Karim
Sangskriver: Chadi Abdul-Karim
Lysdesign: Anders Kjems
Taastrup Teater & Musikhus |
Kulturhusene |
Taastrup Teater & Musikhus |
Kulturhusene |