-
07.mar. '23
- Drama på Taastrup Teater & Musikhus
Drama på Taastrup Teater & Musikhus med Dramaskolen
Drama, som gør en gruppe stærkere.
Kom ned på Dramaskolen på Taastrup Teater & Musikhus, og bliv skuespiller for en dag sammen med din klasse, på en rigtig teaterscene. Workshoppen handler først og fremmest om at arbejde sammen og have det sjovt. Når man laver teater, er det vigtigt man kan stole på hinanden og er vågen og klar til at modtage energi og give den videre.
Vi vil starte med at snakke om faget, lave lidt opvarmning og lege. Derefter kaster vi os ud i improvisations øvelser og ender med små scener.
Husk bevægeligt tøj og indendørs sko.
Drama er et værktøj man kan bruge som teambuilding. Det handler om den fælles oplevelse, og vi er alle på udebane. Nogle har måske modet til at tage chancer og det kan inspirere. I drama er alt muligt, alt er rigtigt og det handler om nærvær og det at turde.
Vi er hele tiden sammen alle sammen, og legene bliver styret af dramaskolens lærere.
Drama kan hjælpe med at udvikle selvtillid, selvværd og er brugbart til at holde oplæg og med henblik på eksamener.
Taastrup Teater & Musikhus |
Høje-Taastrup Kommunale Dramaskole |
Taastrup Teater & Musikhus |
Høje-Taastrup Kommunale Dramaskole |