-
18.sep. '26
- Lyt til træerne
Poetisk fortælling og musikalsk nærvær med klassisk musik for børn i alderen 2-7 år og deres voksne.
Marie Priem, Karen Duelund Guastavino og Louise Schrøder inviterer på musikalsk nærvær i Papirskovens eventyrlige univers, hvor skrædderkaninerne Zig og Zag bor.
Fortællekoncerten er baseret på børnebogen ”Skrædderkaninerne lytter til træerne” og fremføres som et samspil mellem højtlæsning og levende musik og sang. Genkendelige, værker af klassiske komponister så som Bach, Mozart og Beethoven strømmer ind og ud af fortællingen og indimellem dukker også anderledes lyde og nye toner op.
Vi møder de flittige kaniner, da de er i gang med at sy en luftballon. De har arbejdet alt for meget, alt for længe. Da de endelig er færdige, falder de om af udmattelse. Halvt i søvne bliver de draget af en lyd, der fører dem dybt ind i skoven. Er der nogen, der kalder på dem? Eller er det en sang?
På deres vej gennem skoven møder de 12 forskellige træer. (Birk, lærk, gran, kastanje, poppel, blodbøg, alm. bøg, lind, løn, pil, ask og eg).
Skrædderkaninerne spørger træerne, om det er dem, der kalder, men træerne svarer ikke!
For de holder på en hemmelighed ...
Se mere på: papirskoven.dk
Medborgerhuset |
|
Kulturhusene
|
Medborgerhuset |
|
Kulturhusene
|
